Top fem mest overdrevet julehuse

Jule er overstået, og selv om vi i Danmark ikke har samme kultur, når det gælder julepyntningen af huset, så skal vi ikke synes for en lille top fem liste over mest overdrevet julepyntet huse. Alle husene på billederne er fra USA, som med deres “bigger-is-better”-kultur selvfølgelig også overpynter deres huse til jule – hvad enten det er et ældre hus eller nybyggeri.

5.

4.

3.

2.

1.

De mange lys afgiver meget varme, så det kan være en god idé at tjekke om, husforsikringen dækker eventuelle skader.

Starinlys – oprindelse og brug

Stearinlys bliver i dag alene brugt til at skabe stemning og hygge, men under de sidste 500 år, har stearinlyset har en vigtigt – omend ikke essentiel – betydning i menneskers liv. Her opridse kort stearinlysets historie.

Et lys er en solid blok eller cylinder af voks med et indlejret væge, der via en kontrolleret flamme giver lys og endda varme (i nogen grad).

I dag er de fleste lys fremstillet af paraffin. Lys kan også laves af bivoks, soja, andre voks og talg (et biprodukt af oksekød-fedt rendering). Gel stearinlys er lavet af en blanding af paraffin og plast. En lysproducent er traditionelt kendt som en Chandler. Forskellige enheder har været opfundet for at holde stearinlys, fra enkle bordplade lysestager til udarbejde lysekroner, som var specielt brugt på slotte og herregåde.

Varmen fra tændstikken smelter og fordamper en lille mængde brændstof. Når brændstoffet er fordampet bliver det kombineret med ilt i atmosfæren til at danne en lille kontrolleret flamme. Denne flamme giver tilstrækkelig varme til at holde gang i det brændende lys via et selvbærende kæde af begivenheder: varmen fra flammen smelter toppen af ​​massen (voksen) fra ​​fast brændsel til flydende brændstof, derefter bevæger sig opad gennem vægen via kapillæreffekt, og den flydende brændstof  fordampes så i den brænde flamme.

Afbrænding af brændstoffet foregår i flere forskellige regioner (som det fremgår af de forskellige farver, der kan ses i lyset flamme). Inden for de blå områder er brint adskilt fra brændstoffet og ilden danner vanddamp.

Da massen af ​​fast brændstof er smeltet og forbruges, bliver lyset kortere og kortere. Dele af vægen, der ikke udsender forstøvet brændstof, forbruges i flammen. Forbrænding af vægen begrænser længden på ​​vægen, for dermed at opretholde en konstant brændende temperatur og hastighed af brændstofforbruget. Nogle væger kræver regelmæssig trimning med en saks.

Julelys – det sultne lys

Julelys er en stor del af feriesæsonen. I november og december kan du se tråde af lys overalt – på juletræer, huse, buske  og selv på biler! Men har du nogensinde spekuleret over, hvordan disse lys virker? Hvorfor er det, at hvis du hiver en pære ud, så går hele kæden ud? Og hvordan skaber lysene de forskellige farver mønstre?

Hvis vi går 30 eller 40 år tilbage, og ser på, hvordan folk dekorerede deres huse og træer med lys, ville du opdage, at de fleste mennesker brugte små 120-volt glødepærer. Hver pære var en 5 – eller 10-watts pære, som den pære du finder i en nat lys. Du kan stadig finde dele af disse pærer i dag, men de er ikke meget almindelig længere af to grunde:

1. De bruger en masse strøm. Hvis du har en kæde af 50 5-watts pærer forbruger kæden omkring 250 watt! Overvej, at de fleste mennesker har brug for to eller tre kæder til at fylde et træ, og 10 kæder til at pynte et hus. Et kæmpe strømforbrug. Fordi pærer forbruge så meget strøm, genererer de en masse varme. Varmen fra de enkelte kæderne kan simpelthen smelte ting.

2. De er dyre. Du kan købe en 10-pack i miniature pærer for omkring en 250 kr. De store kan koste fem til 10 gange mere.

I dag kan du købe LED lyskæder, som sparer en masse strøm og som endda ikke går ud, blot fordi en i kæden gør. Du kan have to, 20 eller 200 pærer i en streng, der er tilsluttet parallelt. Den eneste begrænsning er, hvor meget strøm, at de to ledninger kan bære. Men hvis du gider at have se på julelysene kan du selvfølgelig bare trække dine gardiner for.